Første dag på St. Croix startede vi med en tur til Frederiksted, som er en den lille by på øen.
Byen lød på vest-siden af øen, men det tager ikke mere end en 45-60 min at køre tværs over.
Vi var blevet fortalt at Frederiksted var lidt mere slidt og man skulle heller ikke gå rundt alene om natten.
Selve downtown var ikke meget større end gågaden i Toftlund. Men lige præcis den dag vi kom forbi var der et krydstogtskib i havn, så der var da lidt gang i gaden.
Vi kom med en lokal guide på en gå tur rundt i byen, hvor hun ville fortælle om dens historie. Det meste hun fortalte lød til at være opdigtet. Og hun kunne ikke svare på ret mange spørgsmål. Så det var lidt af skuffelse. Det var også temligt varmt og August kedede sig.
Byen var i gamle dage beskyttet af gammelt rødt dansk fort. Det stod der endnu, men jeg er ikke sikker på det bliver stående så længe endnu. For det virkede til at de ikke prioriterede vedligeholdelsen. Men vi fik da købt lidt souvenirs.
Efter en køretur op gennem øens "regnskov" kom vi op til en strand som var anbefalet. Lækkert at slappe af i vand der er så varmt at man bare kan ligge og flyde rundt hele dagen. Så længe man husker at smøre det forbandet solcreme på...
August blev endelig dus med bølger og vi fik alle tre en god tur i vandet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar