August stod som sædvanligt op kl. 5.30, frisk og frejdig. Men han er nu helt fjollet med vores King size seng, som hujer rundt i. Vi kom igen afsted rigtig tidligt. At komme afsted tidligt betyder også at man ryger ind i rush-hour trafikken. Lidt sjovt at selv i "paradis" skal man også sidde i bil-kø.
Vi startede på Whims sukker møller museum. Her blev vi guidet rundt af en gamle dame som fortalte om gamle dage. Det var ret spændende og selvom man godt kan blive pinlig over hvordan danskerne udnyttede slaver. Hun fortalte at danskerne de første år intet anede om, hvordan man holdte slaver. Det betød at de ikke fik det udbytte de havde håbet på. Men så tog de over til franskmændende og fik lidt staldtips. Så kom der ellers andre boller på suppen. Ca. 130 år holdte vi slaver og dyrkede sukkerrør. Da de blev fri døde sukker dyrkningen ud da det blev for dyrt med alle de lønninger. Samtidigt havde man opdaget sukkerroen, som var meget billigere at dyrke.
Efter en madpakke smuttede vi hjem til hotellet, hvor vi tog vores snorkel tur sammen. Det var helt fantastisk. Vi så en havskildpadde, en stime på 100 vis af store lilla fisk og vandet var mere bedre end dagen før. Vi blev ved så længe at vi helt glemte den gamle mand kiggede efter August. Da vi kom tilbage var de stadig gode venner og August havde stortset ikke lagt mærke til at vi var væk. Det var et af højdepunkterne på turen.
13 juni 2011
Dag 7 - Cruzan Rum og en snorkel tur
Vi troppede op ved øens rom destilleriet kl 10. Vi var de første og guiderne havde ikke travlt. Vi var helt sikkert kommet alt for tidligt. Men vi fik da en lille rund tur som tog cirka 15 min.
Men det var nu interessant nok. Carribien er kendt for deres rom. Det var det eneste man stortset drak i gamle dage. Derfor var det lidt underligt at produktionen var splittet lidt ud, alt efter hvad der bedst kunne betale sig. De avler ikke sukkerrør længere i vestindien, derfor får de melassen(sukkerrørene) fra en af nabo øerne. Tønderne som det lagres i var gamle Jack Daniels tønder. Det hele sendes så til USA og helt på flaske. Der var der en skatte fidus ved.
Efter guide turen endte man selvfølgelig i baren, var man kunne smage lidt på sagerne. Og det smagte skam godt, bare en skam at jeg skulle køre og kl. var 11. Vi købt lidt, bl.a. en 12 års rum. Man kunne også købe rom med smag. F.eks. ananas, vanilie, jordbær osv.
I øvrigt er rom ret billigt, flaskerne starter ved 8 dollar, 45 dkr.
Vi løb ind i en dansk guide lige da vi skulle til at smutte. Så der må være nogen danske turister.
Bagefter tog i tilbage til hotellet, hvor vi skulle snorkle på det rev der lå lige uden for hotellet. Der var en lille strand, hvor der var alt for mange sten til at man kunne bade. Derfor var der også en lille pool. Og selvfølgelig en bar.
Dykningen var helt fantastisk, jeg havde aldrig troet der kunne være så mange forskellige fisk lige udenfor vores hotel værelse. Det var lige som at se et akvarium fuld af farvestålende fisk. Her svømmede man altså bare rundt mellem dem, de var kun et par meter væk. Vandet er temligt klart, man kunne nemt se 10-20 meter.
I af os skulle jo blive tilbage og lege med August. Det så den pensionerede kaptain der stod i udlejningsbixen. Han kom over tilbød at han i morgen ville kigge efter ham mens vi dykkede sammen. Det glædede vi os til.
Aftensmad spiste vi på vestindiens eneste bryghus i Christianssted. Men det var nu lidt en tam fornøjelse. De skulle nu bare holde sig til rommen. Men flot udsigt over havnen.
Men det var nu interessant nok. Carribien er kendt for deres rom. Det var det eneste man stortset drak i gamle dage. Derfor var det lidt underligt at produktionen var splittet lidt ud, alt efter hvad der bedst kunne betale sig. De avler ikke sukkerrør længere i vestindien, derfor får de melassen(sukkerrørene) fra en af nabo øerne. Tønderne som det lagres i var gamle Jack Daniels tønder. Det hele sendes så til USA og helt på flaske. Der var der en skatte fidus ved.
Efter guide turen endte man selvfølgelig i baren, var man kunne smage lidt på sagerne. Og det smagte skam godt, bare en skam at jeg skulle køre og kl. var 11. Vi købt lidt, bl.a. en 12 års rum. Man kunne også købe rom med smag. F.eks. ananas, vanilie, jordbær osv.
I øvrigt er rom ret billigt, flaskerne starter ved 8 dollar, 45 dkr.
Vi løb ind i en dansk guide lige da vi skulle til at smutte. Så der må være nogen danske turister.
Bagefter tog i tilbage til hotellet, hvor vi skulle snorkle på det rev der lå lige uden for hotellet. Der var en lille strand, hvor der var alt for mange sten til at man kunne bade. Derfor var der også en lille pool. Og selvfølgelig en bar.
Dykningen var helt fantastisk, jeg havde aldrig troet der kunne være så mange forskellige fisk lige udenfor vores hotel værelse. Det var lige som at se et akvarium fuld af farvestålende fisk. Her svømmede man altså bare rundt mellem dem, de var kun et par meter væk. Vandet er temligt klart, man kunne nemt se 10-20 meter.
I af os skulle jo blive tilbage og lege med August. Det så den pensionerede kaptain der stod i udlejningsbixen. Han kom over tilbød at han i morgen ville kigge efter ham mens vi dykkede sammen. Det glædede vi os til.
Aftensmad spiste vi på vestindiens eneste bryghus i Christianssted. Men det var nu lidt en tam fornøjelse. De skulle nu bare holde sig til rommen. Men flot udsigt over havnen.
Dag 6 - Frederiksted og en tur til stranden
Første dag på St. Croix startede vi med en tur til Frederiksted, som er en den lille by på øen.
Byen lød på vest-siden af øen, men det tager ikke mere end en 45-60 min at køre tværs over.
Vi var blevet fortalt at Frederiksted var lidt mere slidt og man skulle heller ikke gå rundt alene om natten.
Selve downtown var ikke meget større end gågaden i Toftlund. Men lige præcis den dag vi kom forbi var der et krydstogtskib i havn, så der var da lidt gang i gaden.
Vi kom med en lokal guide på en gå tur rundt i byen, hvor hun ville fortælle om dens historie. Det meste hun fortalte lød til at være opdigtet. Og hun kunne ikke svare på ret mange spørgsmål. Så det var lidt af skuffelse. Det var også temligt varmt og August kedede sig.
Byen var i gamle dage beskyttet af gammelt rødt dansk fort. Det stod der endnu, men jeg er ikke sikker på det bliver stående så længe endnu. For det virkede til at de ikke prioriterede vedligeholdelsen. Men vi fik da købt lidt souvenirs.
Efter en køretur op gennem øens "regnskov" kom vi op til en strand som var anbefalet. Lækkert at slappe af i vand der er så varmt at man bare kan ligge og flyde rundt hele dagen. Så længe man husker at smøre det forbandet solcreme på...
August blev endelig dus med bølger og vi fik alle tre en god tur i vandet.
Byen lød på vest-siden af øen, men det tager ikke mere end en 45-60 min at køre tværs over.
Vi var blevet fortalt at Frederiksted var lidt mere slidt og man skulle heller ikke gå rundt alene om natten.
Selve downtown var ikke meget større end gågaden i Toftlund. Men lige præcis den dag vi kom forbi var der et krydstogtskib i havn, så der var da lidt gang i gaden.
Vi kom med en lokal guide på en gå tur rundt i byen, hvor hun ville fortælle om dens historie. Det meste hun fortalte lød til at være opdigtet. Og hun kunne ikke svare på ret mange spørgsmål. Så det var lidt af skuffelse. Det var også temligt varmt og August kedede sig.
Byen var i gamle dage beskyttet af gammelt rødt dansk fort. Det stod der endnu, men jeg er ikke sikker på det bliver stående så længe endnu. For det virkede til at de ikke prioriterede vedligeholdelsen. Men vi fik da købt lidt souvenirs.
Efter en køretur op gennem øens "regnskov" kom vi op til en strand som var anbefalet. Lækkert at slappe af i vand der er så varmt at man bare kan ligge og flyde rundt hele dagen. Så længe man husker at smøre det forbandet solcreme på...
August blev endelig dus med bølger og vi fik alle tre en god tur i vandet.
02 juni 2011
Dag 5 - videre til St. Croix
Endnu engang tidligt op. Så skulle der tjeckes ud og bilen skulle afleveres. Det var lige med at huske, hvor det var. Udlejningsfirmaet kørte os ned til Seaborne Airlines. Her kan man tale om lokalt firma. Vi vidste det var småt.... meeen. Igen er alt åbent, man checker ind ude i det fri. Bare sådan en slags overdækket terasse. Der gik tog høns rundt, hvor vi ventede. Alt blev vejet og vi skulle oplyse vores egen vægt for at vi kunne blive fordelt rigtigt i vandflyveren. Vi var der 9.45 og var de første til at checke ind til flyet kl 11.
Kl. 10.45 blev "gaten" (læs ulåst gitter) åbnet og vi kunne sætte os ud i nogle havestole under en pavilion. Her blev vores navn og plads råbt op efterfulgt af sædenummer og vi kunne gå ud til flyet, hvor kaptajnen og andenpiloten tog imod os. En ung fyr lastede bagagen bagi, mens vi gik ombord. Der var plads til 14 passagerer i alt. Det var meget småt og man måtte ikke have nogen håndbagage med. Andenpiloten vente sig lige halvt rundt og sagde hvordan sikkerhedsprocedurerne var og så var vi afsted. Hele turen tog nok 25 minutter. Til trods for rigtig meget larm faldt August faldt I søvn.
I Christinstted blev vi modtaget af en ældre herre, der havde en bil klar til os. Vi fik et kort og lidt instruktioner og så afsted. Første og største forhindring blev triatleter. Vi vidste godt på forhånd at det årlige triatlon blev afholdt på denne dag, men vi regnede ikke med at vi ligefrem ville blive omringet af dem. Der var kun en vej ned mod vores hotel og den var med i ruten, så vi måtte pænt vente og fordrive tiden med lidt indkøb og frokost. Det begyndte at småregne lidt og da vi ankom til hotellet var det blevet rigtigt dårligt vejr.
Vi tjeckede ind på Tamarrind Reef Hotel. Der var meget sikkerhed for at komme ind på hotellets område, så vi blev lidt nervøse for, hvad det var vi havnet i. Det var et pænt værelse med en lille terasse direkte ud til stranden. Stranden var ikke rigtig til at bade i da det gik direkte ud i et koralrev.
Kl. 10.45 blev "gaten" (læs ulåst gitter) åbnet og vi kunne sætte os ud i nogle havestole under en pavilion. Her blev vores navn og plads råbt op efterfulgt af sædenummer og vi kunne gå ud til flyet, hvor kaptajnen og andenpiloten tog imod os. En ung fyr lastede bagagen bagi, mens vi gik ombord. Der var plads til 14 passagerer i alt. Det var meget småt og man måtte ikke have nogen håndbagage med. Andenpiloten vente sig lige halvt rundt og sagde hvordan sikkerhedsprocedurerne var og så var vi afsted. Hele turen tog nok 25 minutter. Til trods for rigtig meget larm faldt August faldt I søvn.
I Christinstted blev vi modtaget af en ældre herre, der havde en bil klar til os. Vi fik et kort og lidt instruktioner og så afsted. Første og største forhindring blev triatleter. Vi vidste godt på forhånd at det årlige triatlon blev afholdt på denne dag, men vi regnede ikke med at vi ligefrem ville blive omringet af dem. Der var kun en vej ned mod vores hotel og den var med i ruten, så vi måtte pænt vente og fordrive tiden med lidt indkøb og frokost. Det begyndte at småregne lidt og da vi ankom til hotellet var det blevet rigtigt dårligt vejr.
Vi tjeckede ind på Tamarrind Reef Hotel. Der var meget sikkerhed for at komme ind på hotellets område, så vi blev lidt nervøse for, hvad det var vi havnet i. Det var et pænt værelse med en lille terasse direkte ud til stranden. Stranden var ikke rigtig til at bade i da det gik direkte ud i et koralrev.
Dag 4 - Magens Bay
Lørdag var endnu en smuk dag. Efter den aktive fredag skulle der slappes af. Vi kørte op til "Drakes seat", der er et flot udkigspunkt. Det er næsten det højeste punkt på St. Thomas. Det var meget flot og det føltes som at stå mit i et postkort. Herefter fortsatte vi turen ned ad kringlede veje til Magens bay, der er en af verdens flotteste strande. Og vi må indrømme at det er en meget lækker strand. Der var ikke mange mennesker . Sandet var fint hvidt og vandet turkisblå. Der var lidt palmer så vi kunne sidde i skyggen og spise vores sandwich. August var stadig ikke helt fjollet med vandet så han nøjedes med at grave i sandet.
Efter et par timer kørte vi videre til noget der hed Tomlet Garden hvor vi mente der skulle være lidt lokale kunstnere. Det var i hvert fald hvad vores guidebøger fortalte os, men der var meget stille. En af de krejlere vi så mente alle havde boder ved karnevallet i Charlotte Amalie. Så vi pakkede sammen og kørte mod Charlotte Amalie. Vi gik en tur langs vandet fra Havensight til byen, men kun for at finde det hele lukket. Vi fandt aldrig ud af hvornår det hele skulle starte!
Lørdag aften var vores sidste på St. Thomas så vi spiste fint på Mim's den stod på specialiten hummer i kokossauce. Vi sad på en åben terrasse ud til stranden.
Efter et par timer kørte vi videre til noget der hed Tomlet Garden hvor vi mente der skulle være lidt lokale kunstnere. Det var i hvert fald hvad vores guidebøger fortalte os, men der var meget stille. En af de krejlere vi så mente alle havde boder ved karnevallet i Charlotte Amalie. Så vi pakkede sammen og kørte mod Charlotte Amalie. Vi gik en tur langs vandet fra Havensight til byen, men kun for at finde det hele lukket. Vi fandt aldrig ud af hvornår det hele skulle starte!
Lørdag aften var vores sidste på St. Thomas så vi spiste fint på Mim's den stod på specialiten hummer i kokossauce. Vi sad på en åben terrasse ud til stranden.
Dag 3 - Reef Bay Trail
En af de ting vi havde planlagt hjemmefra var en guidet vandretur på St. John. Det var en tur som vi begge havde glædet os meget til.
Vi skulle meget tidligt op for at være på St. John kl. 9.30. Vi kom afsted lige til myldretiden så vi nåede ikke Færgen mellem Red Hook og Cruz Bay. Færgen sejler kun en gang i timen så vi måtte pænt vente til kl. 9. Femogtyve minutter efter ankom vi på St. John og så var det bare med at komme afsted. Vi halvløb over til turistinformationen og nåede også lige taxabussen.
En åben taxabus køre os næsten op på toppen af et bjerg og herfra skulle vi så følge stien ned til vandet. August var ikke tilfreds og der var skrig og skrål hele vejen op. Vi var vist ikke særlig populære. Ida havde August på ryggen i bæreselen og vi skulle nok have testet det mere før vi tog afsted. Efter et stykke tid faldt han dog i søvn og vi kunne nu også høre hvad guiden fortalte!
Vandreturen var ca 5 km lang. Vi gik fra ca. 350 meters højde til vandet, mest gennem skov. Selvom Ida havde ham i bæreselen var der andre der pustede og svedte mere end hende! Stien var ikke lige god alle steder. Guiden fortalte mest om naturen og øens historie. Der var ruiner fra danskernes sukkerproduktion langs stien.
Vi så et enkelt rådyr. De første danskere importerede dem til øen for at kunne jagte lidt frisk kød. De har overlevet siden, men er nu ved at blive et problem, da der er alt for mange. Udover det så vi mongoose, termitboer og en halv meter lang liguan, som solede sig ved sukkerfabrikken.
St John var oprindeligt dækket af skov og er det også nu. Under danskernes ophold blev det hele ryddet for at skaffe plads til sukkerrørene. Det var svært at forestille sig hvordan det har kunne lade sig gøre for det føltes som at gå i en urskov. Selvom der var så meget arbejde indvolveret i produktionen kunne det stadig betale sig fordi sukeret var sådan en lukrativ forretning.
Undervejs stoppede vi ved en lille lysning , hvor vi spiste vores medbragte mad.
Stien sluttede ved stranden, hvor en båd lå og ventede på os. Vi skulle med en lille gummibåd ud til båden. Der var mange bølger. August syntes det var fantastisk så han hoppede og dansede hele turen tilbage.
Vi skulle meget tidligt op for at være på St. John kl. 9.30. Vi kom afsted lige til myldretiden så vi nåede ikke Færgen mellem Red Hook og Cruz Bay. Færgen sejler kun en gang i timen så vi måtte pænt vente til kl. 9. Femogtyve minutter efter ankom vi på St. John og så var det bare med at komme afsted. Vi halvløb over til turistinformationen og nåede også lige taxabussen.
En åben taxabus køre os næsten op på toppen af et bjerg og herfra skulle vi så følge stien ned til vandet. August var ikke tilfreds og der var skrig og skrål hele vejen op. Vi var vist ikke særlig populære. Ida havde August på ryggen i bæreselen og vi skulle nok have testet det mere før vi tog afsted. Efter et stykke tid faldt han dog i søvn og vi kunne nu også høre hvad guiden fortalte!
Vandreturen var ca 5 km lang. Vi gik fra ca. 350 meters højde til vandet, mest gennem skov. Selvom Ida havde ham i bæreselen var der andre der pustede og svedte mere end hende! Stien var ikke lige god alle steder. Guiden fortalte mest om naturen og øens historie. Der var ruiner fra danskernes sukkerproduktion langs stien.
Vi så et enkelt rådyr. De første danskere importerede dem til øen for at kunne jagte lidt frisk kød. De har overlevet siden, men er nu ved at blive et problem, da der er alt for mange. Udover det så vi mongoose, termitboer og en halv meter lang liguan, som solede sig ved sukkerfabrikken.
St John var oprindeligt dækket af skov og er det også nu. Under danskernes ophold blev det hele ryddet for at skaffe plads til sukkerrørene. Det var svært at forestille sig hvordan det har kunne lade sig gøre for det føltes som at gå i en urskov. Selvom der var så meget arbejde indvolveret i produktionen kunne det stadig betale sig fordi sukeret var sådan en lukrativ forretning.
Undervejs stoppede vi ved en lille lysning , hvor vi spiste vores medbragte mad.
Stien sluttede ved stranden, hvor en båd lå og ventede på os. Vi skulle med en lille gummibåd ud til båden. Der var mange bølger. August syntes det var fantastisk så han hoppede og dansede hele turen tilbage.
Abonner på:
Opslag (Atom)