August stod som sædvanligt op kl. 5.30, frisk og frejdig. Men han er nu helt fjollet med vores King size seng, som hujer rundt i. Vi kom igen afsted rigtig tidligt. At komme afsted tidligt betyder også at man ryger ind i rush-hour trafikken. Lidt sjovt at selv i "paradis" skal man også sidde i bil-kø.
Vi startede på Whims sukker møller museum. Her blev vi guidet rundt af en gamle dame som fortalte om gamle dage. Det var ret spændende og selvom man godt kan blive pinlig over hvordan danskerne udnyttede slaver. Hun fortalte at danskerne de første år intet anede om, hvordan man holdte slaver. Det betød at de ikke fik det udbytte de havde håbet på. Men så tog de over til franskmændende og fik lidt staldtips. Så kom der ellers andre boller på suppen. Ca. 130 år holdte vi slaver og dyrkede sukkerrør. Da de blev fri døde sukker dyrkningen ud da det blev for dyrt med alle de lønninger. Samtidigt havde man opdaget sukkerroen, som var meget billigere at dyrke.
Efter en madpakke smuttede vi hjem til hotellet, hvor vi tog vores snorkel tur sammen. Det var helt fantastisk. Vi så en havskildpadde, en stime på 100 vis af store lilla fisk og vandet var mere bedre end dagen før. Vi blev ved så længe at vi helt glemte den gamle mand kiggede efter August. Da vi kom tilbage var de stadig gode venner og August havde stortset ikke lagt mærke til at vi var væk. Det var et af højdepunkterne på turen.
13 juni 2011
Dag 7 - Cruzan Rum og en snorkel tur
Vi troppede op ved øens rom destilleriet kl 10. Vi var de første og guiderne havde ikke travlt. Vi var helt sikkert kommet alt for tidligt. Men vi fik da en lille rund tur som tog cirka 15 min.
Men det var nu interessant nok. Carribien er kendt for deres rom. Det var det eneste man stortset drak i gamle dage. Derfor var det lidt underligt at produktionen var splittet lidt ud, alt efter hvad der bedst kunne betale sig. De avler ikke sukkerrør længere i vestindien, derfor får de melassen(sukkerrørene) fra en af nabo øerne. Tønderne som det lagres i var gamle Jack Daniels tønder. Det hele sendes så til USA og helt på flaske. Der var der en skatte fidus ved.
Efter guide turen endte man selvfølgelig i baren, var man kunne smage lidt på sagerne. Og det smagte skam godt, bare en skam at jeg skulle køre og kl. var 11. Vi købt lidt, bl.a. en 12 års rum. Man kunne også købe rom med smag. F.eks. ananas, vanilie, jordbær osv.
I øvrigt er rom ret billigt, flaskerne starter ved 8 dollar, 45 dkr.
Vi løb ind i en dansk guide lige da vi skulle til at smutte. Så der må være nogen danske turister.
Bagefter tog i tilbage til hotellet, hvor vi skulle snorkle på det rev der lå lige uden for hotellet. Der var en lille strand, hvor der var alt for mange sten til at man kunne bade. Derfor var der også en lille pool. Og selvfølgelig en bar.
Dykningen var helt fantastisk, jeg havde aldrig troet der kunne være så mange forskellige fisk lige udenfor vores hotel værelse. Det var lige som at se et akvarium fuld af farvestålende fisk. Her svømmede man altså bare rundt mellem dem, de var kun et par meter væk. Vandet er temligt klart, man kunne nemt se 10-20 meter.
I af os skulle jo blive tilbage og lege med August. Det så den pensionerede kaptain der stod i udlejningsbixen. Han kom over tilbød at han i morgen ville kigge efter ham mens vi dykkede sammen. Det glædede vi os til.
Aftensmad spiste vi på vestindiens eneste bryghus i Christianssted. Men det var nu lidt en tam fornøjelse. De skulle nu bare holde sig til rommen. Men flot udsigt over havnen.
Men det var nu interessant nok. Carribien er kendt for deres rom. Det var det eneste man stortset drak i gamle dage. Derfor var det lidt underligt at produktionen var splittet lidt ud, alt efter hvad der bedst kunne betale sig. De avler ikke sukkerrør længere i vestindien, derfor får de melassen(sukkerrørene) fra en af nabo øerne. Tønderne som det lagres i var gamle Jack Daniels tønder. Det hele sendes så til USA og helt på flaske. Der var der en skatte fidus ved.
Efter guide turen endte man selvfølgelig i baren, var man kunne smage lidt på sagerne. Og det smagte skam godt, bare en skam at jeg skulle køre og kl. var 11. Vi købt lidt, bl.a. en 12 års rum. Man kunne også købe rom med smag. F.eks. ananas, vanilie, jordbær osv.
I øvrigt er rom ret billigt, flaskerne starter ved 8 dollar, 45 dkr.
Vi løb ind i en dansk guide lige da vi skulle til at smutte. Så der må være nogen danske turister.
Bagefter tog i tilbage til hotellet, hvor vi skulle snorkle på det rev der lå lige uden for hotellet. Der var en lille strand, hvor der var alt for mange sten til at man kunne bade. Derfor var der også en lille pool. Og selvfølgelig en bar.
Dykningen var helt fantastisk, jeg havde aldrig troet der kunne være så mange forskellige fisk lige udenfor vores hotel værelse. Det var lige som at se et akvarium fuld af farvestålende fisk. Her svømmede man altså bare rundt mellem dem, de var kun et par meter væk. Vandet er temligt klart, man kunne nemt se 10-20 meter.
I af os skulle jo blive tilbage og lege med August. Det så den pensionerede kaptain der stod i udlejningsbixen. Han kom over tilbød at han i morgen ville kigge efter ham mens vi dykkede sammen. Det glædede vi os til.
Aftensmad spiste vi på vestindiens eneste bryghus i Christianssted. Men det var nu lidt en tam fornøjelse. De skulle nu bare holde sig til rommen. Men flot udsigt over havnen.
Dag 6 - Frederiksted og en tur til stranden
Første dag på St. Croix startede vi med en tur til Frederiksted, som er en den lille by på øen.
Byen lød på vest-siden af øen, men det tager ikke mere end en 45-60 min at køre tværs over.
Vi var blevet fortalt at Frederiksted var lidt mere slidt og man skulle heller ikke gå rundt alene om natten.
Selve downtown var ikke meget større end gågaden i Toftlund. Men lige præcis den dag vi kom forbi var der et krydstogtskib i havn, så der var da lidt gang i gaden.
Vi kom med en lokal guide på en gå tur rundt i byen, hvor hun ville fortælle om dens historie. Det meste hun fortalte lød til at være opdigtet. Og hun kunne ikke svare på ret mange spørgsmål. Så det var lidt af skuffelse. Det var også temligt varmt og August kedede sig.
Byen var i gamle dage beskyttet af gammelt rødt dansk fort. Det stod der endnu, men jeg er ikke sikker på det bliver stående så længe endnu. For det virkede til at de ikke prioriterede vedligeholdelsen. Men vi fik da købt lidt souvenirs.
Efter en køretur op gennem øens "regnskov" kom vi op til en strand som var anbefalet. Lækkert at slappe af i vand der er så varmt at man bare kan ligge og flyde rundt hele dagen. Så længe man husker at smøre det forbandet solcreme på...
August blev endelig dus med bølger og vi fik alle tre en god tur i vandet.
Byen lød på vest-siden af øen, men det tager ikke mere end en 45-60 min at køre tværs over.
Vi var blevet fortalt at Frederiksted var lidt mere slidt og man skulle heller ikke gå rundt alene om natten.
Selve downtown var ikke meget større end gågaden i Toftlund. Men lige præcis den dag vi kom forbi var der et krydstogtskib i havn, så der var da lidt gang i gaden.
Vi kom med en lokal guide på en gå tur rundt i byen, hvor hun ville fortælle om dens historie. Det meste hun fortalte lød til at være opdigtet. Og hun kunne ikke svare på ret mange spørgsmål. Så det var lidt af skuffelse. Det var også temligt varmt og August kedede sig.
Byen var i gamle dage beskyttet af gammelt rødt dansk fort. Det stod der endnu, men jeg er ikke sikker på det bliver stående så længe endnu. For det virkede til at de ikke prioriterede vedligeholdelsen. Men vi fik da købt lidt souvenirs.
Efter en køretur op gennem øens "regnskov" kom vi op til en strand som var anbefalet. Lækkert at slappe af i vand der er så varmt at man bare kan ligge og flyde rundt hele dagen. Så længe man husker at smøre det forbandet solcreme på...
August blev endelig dus med bølger og vi fik alle tre en god tur i vandet.
02 juni 2011
Dag 5 - videre til St. Croix
Endnu engang tidligt op. Så skulle der tjeckes ud og bilen skulle afleveres. Det var lige med at huske, hvor det var. Udlejningsfirmaet kørte os ned til Seaborne Airlines. Her kan man tale om lokalt firma. Vi vidste det var småt.... meeen. Igen er alt åbent, man checker ind ude i det fri. Bare sådan en slags overdækket terasse. Der gik tog høns rundt, hvor vi ventede. Alt blev vejet og vi skulle oplyse vores egen vægt for at vi kunne blive fordelt rigtigt i vandflyveren. Vi var der 9.45 og var de første til at checke ind til flyet kl 11.
Kl. 10.45 blev "gaten" (læs ulåst gitter) åbnet og vi kunne sætte os ud i nogle havestole under en pavilion. Her blev vores navn og plads råbt op efterfulgt af sædenummer og vi kunne gå ud til flyet, hvor kaptajnen og andenpiloten tog imod os. En ung fyr lastede bagagen bagi, mens vi gik ombord. Der var plads til 14 passagerer i alt. Det var meget småt og man måtte ikke have nogen håndbagage med. Andenpiloten vente sig lige halvt rundt og sagde hvordan sikkerhedsprocedurerne var og så var vi afsted. Hele turen tog nok 25 minutter. Til trods for rigtig meget larm faldt August faldt I søvn.
I Christinstted blev vi modtaget af en ældre herre, der havde en bil klar til os. Vi fik et kort og lidt instruktioner og så afsted. Første og største forhindring blev triatleter. Vi vidste godt på forhånd at det årlige triatlon blev afholdt på denne dag, men vi regnede ikke med at vi ligefrem ville blive omringet af dem. Der var kun en vej ned mod vores hotel og den var med i ruten, så vi måtte pænt vente og fordrive tiden med lidt indkøb og frokost. Det begyndte at småregne lidt og da vi ankom til hotellet var det blevet rigtigt dårligt vejr.
Vi tjeckede ind på Tamarrind Reef Hotel. Der var meget sikkerhed for at komme ind på hotellets område, så vi blev lidt nervøse for, hvad det var vi havnet i. Det var et pænt værelse med en lille terasse direkte ud til stranden. Stranden var ikke rigtig til at bade i da det gik direkte ud i et koralrev.
Kl. 10.45 blev "gaten" (læs ulåst gitter) åbnet og vi kunne sætte os ud i nogle havestole under en pavilion. Her blev vores navn og plads råbt op efterfulgt af sædenummer og vi kunne gå ud til flyet, hvor kaptajnen og andenpiloten tog imod os. En ung fyr lastede bagagen bagi, mens vi gik ombord. Der var plads til 14 passagerer i alt. Det var meget småt og man måtte ikke have nogen håndbagage med. Andenpiloten vente sig lige halvt rundt og sagde hvordan sikkerhedsprocedurerne var og så var vi afsted. Hele turen tog nok 25 minutter. Til trods for rigtig meget larm faldt August faldt I søvn.
I Christinstted blev vi modtaget af en ældre herre, der havde en bil klar til os. Vi fik et kort og lidt instruktioner og så afsted. Første og største forhindring blev triatleter. Vi vidste godt på forhånd at det årlige triatlon blev afholdt på denne dag, men vi regnede ikke med at vi ligefrem ville blive omringet af dem. Der var kun en vej ned mod vores hotel og den var med i ruten, så vi måtte pænt vente og fordrive tiden med lidt indkøb og frokost. Det begyndte at småregne lidt og da vi ankom til hotellet var det blevet rigtigt dårligt vejr.
Vi tjeckede ind på Tamarrind Reef Hotel. Der var meget sikkerhed for at komme ind på hotellets område, så vi blev lidt nervøse for, hvad det var vi havnet i. Det var et pænt værelse med en lille terasse direkte ud til stranden. Stranden var ikke rigtig til at bade i da det gik direkte ud i et koralrev.
Dag 4 - Magens Bay
Lørdag var endnu en smuk dag. Efter den aktive fredag skulle der slappes af. Vi kørte op til "Drakes seat", der er et flot udkigspunkt. Det er næsten det højeste punkt på St. Thomas. Det var meget flot og det føltes som at stå mit i et postkort. Herefter fortsatte vi turen ned ad kringlede veje til Magens bay, der er en af verdens flotteste strande. Og vi må indrømme at det er en meget lækker strand. Der var ikke mange mennesker . Sandet var fint hvidt og vandet turkisblå. Der var lidt palmer så vi kunne sidde i skyggen og spise vores sandwich. August var stadig ikke helt fjollet med vandet så han nøjedes med at grave i sandet.
Efter et par timer kørte vi videre til noget der hed Tomlet Garden hvor vi mente der skulle være lidt lokale kunstnere. Det var i hvert fald hvad vores guidebøger fortalte os, men der var meget stille. En af de krejlere vi så mente alle havde boder ved karnevallet i Charlotte Amalie. Så vi pakkede sammen og kørte mod Charlotte Amalie. Vi gik en tur langs vandet fra Havensight til byen, men kun for at finde det hele lukket. Vi fandt aldrig ud af hvornår det hele skulle starte!
Lørdag aften var vores sidste på St. Thomas så vi spiste fint på Mim's den stod på specialiten hummer i kokossauce. Vi sad på en åben terrasse ud til stranden.
Efter et par timer kørte vi videre til noget der hed Tomlet Garden hvor vi mente der skulle være lidt lokale kunstnere. Det var i hvert fald hvad vores guidebøger fortalte os, men der var meget stille. En af de krejlere vi så mente alle havde boder ved karnevallet i Charlotte Amalie. Så vi pakkede sammen og kørte mod Charlotte Amalie. Vi gik en tur langs vandet fra Havensight til byen, men kun for at finde det hele lukket. Vi fandt aldrig ud af hvornår det hele skulle starte!
Lørdag aften var vores sidste på St. Thomas så vi spiste fint på Mim's den stod på specialiten hummer i kokossauce. Vi sad på en åben terrasse ud til stranden.
Dag 3 - Reef Bay Trail
En af de ting vi havde planlagt hjemmefra var en guidet vandretur på St. John. Det var en tur som vi begge havde glædet os meget til.
Vi skulle meget tidligt op for at være på St. John kl. 9.30. Vi kom afsted lige til myldretiden så vi nåede ikke Færgen mellem Red Hook og Cruz Bay. Færgen sejler kun en gang i timen så vi måtte pænt vente til kl. 9. Femogtyve minutter efter ankom vi på St. John og så var det bare med at komme afsted. Vi halvløb over til turistinformationen og nåede også lige taxabussen.
En åben taxabus køre os næsten op på toppen af et bjerg og herfra skulle vi så følge stien ned til vandet. August var ikke tilfreds og der var skrig og skrål hele vejen op. Vi var vist ikke særlig populære. Ida havde August på ryggen i bæreselen og vi skulle nok have testet det mere før vi tog afsted. Efter et stykke tid faldt han dog i søvn og vi kunne nu også høre hvad guiden fortalte!
Vandreturen var ca 5 km lang. Vi gik fra ca. 350 meters højde til vandet, mest gennem skov. Selvom Ida havde ham i bæreselen var der andre der pustede og svedte mere end hende! Stien var ikke lige god alle steder. Guiden fortalte mest om naturen og øens historie. Der var ruiner fra danskernes sukkerproduktion langs stien.
Vi så et enkelt rådyr. De første danskere importerede dem til øen for at kunne jagte lidt frisk kød. De har overlevet siden, men er nu ved at blive et problem, da der er alt for mange. Udover det så vi mongoose, termitboer og en halv meter lang liguan, som solede sig ved sukkerfabrikken.
St John var oprindeligt dækket af skov og er det også nu. Under danskernes ophold blev det hele ryddet for at skaffe plads til sukkerrørene. Det var svært at forestille sig hvordan det har kunne lade sig gøre for det føltes som at gå i en urskov. Selvom der var så meget arbejde indvolveret i produktionen kunne det stadig betale sig fordi sukeret var sådan en lukrativ forretning.
Undervejs stoppede vi ved en lille lysning , hvor vi spiste vores medbragte mad.
Stien sluttede ved stranden, hvor en båd lå og ventede på os. Vi skulle med en lille gummibåd ud til båden. Der var mange bølger. August syntes det var fantastisk så han hoppede og dansede hele turen tilbage.
Vi skulle meget tidligt op for at være på St. John kl. 9.30. Vi kom afsted lige til myldretiden så vi nåede ikke Færgen mellem Red Hook og Cruz Bay. Færgen sejler kun en gang i timen så vi måtte pænt vente til kl. 9. Femogtyve minutter efter ankom vi på St. John og så var det bare med at komme afsted. Vi halvløb over til turistinformationen og nåede også lige taxabussen.
En åben taxabus køre os næsten op på toppen af et bjerg og herfra skulle vi så følge stien ned til vandet. August var ikke tilfreds og der var skrig og skrål hele vejen op. Vi var vist ikke særlig populære. Ida havde August på ryggen i bæreselen og vi skulle nok have testet det mere før vi tog afsted. Efter et stykke tid faldt han dog i søvn og vi kunne nu også høre hvad guiden fortalte!
Vandreturen var ca 5 km lang. Vi gik fra ca. 350 meters højde til vandet, mest gennem skov. Selvom Ida havde ham i bæreselen var der andre der pustede og svedte mere end hende! Stien var ikke lige god alle steder. Guiden fortalte mest om naturen og øens historie. Der var ruiner fra danskernes sukkerproduktion langs stien.
Vi så et enkelt rådyr. De første danskere importerede dem til øen for at kunne jagte lidt frisk kød. De har overlevet siden, men er nu ved at blive et problem, da der er alt for mange. Udover det så vi mongoose, termitboer og en halv meter lang liguan, som solede sig ved sukkerfabrikken.
St John var oprindeligt dækket af skov og er det også nu. Under danskernes ophold blev det hele ryddet for at skaffe plads til sukkerrørene. Det var svært at forestille sig hvordan det har kunne lade sig gøre for det føltes som at gå i en urskov. Selvom der var så meget arbejde indvolveret i produktionen kunne det stadig betale sig fordi sukeret var sådan en lukrativ forretning.
Undervejs stoppede vi ved en lille lysning , hvor vi spiste vores medbragte mad.
Stien sluttede ved stranden, hvor en båd lå og ventede på os. Vi skulle med en lille gummibåd ud til båden. Der var mange bølger. August syntes det var fantastisk så han hoppede og dansede hele turen tilbage.
16 maj 2011
Dag 2 - På tur på St. Thomas
Alle de her haner som vi så i går er ikke helt enige om hvornår solen står op. Der blev galet på livet løs fra kl. 4 til kl. 8. August var som sædvanlig også tidligt oppe så vi nåede en tur i poolen inden vi skulle have morgenmad. Vandet var lidt koldt så det blev en kort fornøjelse.
Vores værtinde Beth fortalte at der ikke ville ankomme krydstogtskbe hverken torsdag eller fredag denne uge så det ville være nemt at komme til i downtown.
Vores plan blev at køre en tur rundt på øen, finde en strand, hvor vi kunne få en dukkert og spise vores madpakke og så derefter tage ind til Charlotte Amalie.
Selvom vores kort viste stortset alle vejene var det ikke nemt at finde rundt. Det var som om det ikke helt passede sammen så vi kørte lidt længere rundt en vi havde regnet med. Vi fandt heller ikke det udkigspunkt som vi gerne ville havde set. Men så så vi så meget andet.
Vi besøgte øerne lige før den "lille" regntid så det var meget tørt mange steder.
Det bliver ikke koldere end 26-28 grader om dagen på noget tidspunkt af året. Om sommeren er der et par grader varmere. Men det betyder bare at det er nogle helt andre planter og træer man ser. Mange af træerne havde visne blade hængende samtidig med at der var nye skud. Der er mange farverige blomster og et hav af palmer. I vinterhalvåret er der mere frodigt og grønt. De falmer lidt henimod regntiden.
Vi fandt en lille strand og der var stortset ikke andre end os og et par enkelte andre. Vandet var dejlig varmt og nemt og komme i. Man glemmer helt hvor dejligt det er at bade i havet.
Efter at havde nydt udsigten en times tid tog vi tilbage til byen. Parkering var ikke nemt. På den største offentlige parkeringsplads var de igang med at sætte boder op til karnevallet! En lokal dame sagde vi bare kunne holde på en af taxapladserne. Der var ikke så travlt i dag der der ingn skibe var. Så det gjorde vi og håbede på at den stadig ville være der når vi kom tilbage.
Gåturen i byen blev præget af at alle museer stortset kun er åbne om fomiddagen. Det burde vi nok have undersøgt, men det gjorde vi ikke. Vi så flere af de fine historiske bygninger udefra og Fort Christian var under renovation på ubestemt tid. Der er sikkert ingen penge i et dansk monument, vis gode lokation ville være et prima sted for flere smykkeforretninger til krydstogtsgæsterne. Langt de fleste af de turiser der kommer til St. Thomas kommer for at se strandene og for at handle billigt.
Vores værter lavede aftensmad torsdag, fredag og lørdag så vi ville prøve og se om det var noget de kunne finde ud af. Vi spiste på deres overdækkede terasse og nød den fantastiske udsigt ud over vandet og byen. August kravlede rundt og undersøgte alle hjørner og underholdt de andre gæster.
Vi så ikke mange andre par med børn så der var rigeligt med opmærksomhed til den lille blonde blåøjede charmetrold.
Vores værtinde Beth fortalte at der ikke ville ankomme krydstogtskbe hverken torsdag eller fredag denne uge så det ville være nemt at komme til i downtown.
Vores plan blev at køre en tur rundt på øen, finde en strand, hvor vi kunne få en dukkert og spise vores madpakke og så derefter tage ind til Charlotte Amalie.
Selvom vores kort viste stortset alle vejene var det ikke nemt at finde rundt. Det var som om det ikke helt passede sammen så vi kørte lidt længere rundt en vi havde regnet med. Vi fandt heller ikke det udkigspunkt som vi gerne ville havde set. Men så så vi så meget andet.
Vi besøgte øerne lige før den "lille" regntid så det var meget tørt mange steder.
Det bliver ikke koldere end 26-28 grader om dagen på noget tidspunkt af året. Om sommeren er der et par grader varmere. Men det betyder bare at det er nogle helt andre planter og træer man ser. Mange af træerne havde visne blade hængende samtidig med at der var nye skud. Der er mange farverige blomster og et hav af palmer. I vinterhalvåret er der mere frodigt og grønt. De falmer lidt henimod regntiden.
Vi fandt en lille strand og der var stortset ikke andre end os og et par enkelte andre. Vandet var dejlig varmt og nemt og komme i. Man glemmer helt hvor dejligt det er at bade i havet.
Efter at havde nydt udsigten en times tid tog vi tilbage til byen. Parkering var ikke nemt. På den største offentlige parkeringsplads var de igang med at sætte boder op til karnevallet! En lokal dame sagde vi bare kunne holde på en af taxapladserne. Der var ikke så travlt i dag der der ingn skibe var. Så det gjorde vi og håbede på at den stadig ville være der når vi kom tilbage.
Gåturen i byen blev præget af at alle museer stortset kun er åbne om fomiddagen. Det burde vi nok have undersøgt, men det gjorde vi ikke. Vi så flere af de fine historiske bygninger udefra og Fort Christian var under renovation på ubestemt tid. Der er sikkert ingen penge i et dansk monument, vis gode lokation ville være et prima sted for flere smykkeforretninger til krydstogtsgæsterne. Langt de fleste af de turiser der kommer til St. Thomas kommer for at se strandene og for at handle billigt.
Vores værter lavede aftensmad torsdag, fredag og lørdag så vi ville prøve og se om det var noget de kunne finde ud af. Vi spiste på deres overdækkede terasse og nød den fantastiske udsigt ud over vandet og byen. August kravlede rundt og undersøgte alle hjørner og underholdt de andre gæster.
Vi så ikke mange andre par med børn så der var rigeligt med opmærksomhed til den lille blonde blåøjede charmetrold.
På ferie i Vestindien
Dag 1 - Ankomst
Så blev det endelig onsdag.... Efter et par timers søvn stod vi op kl. 2 om natten for at kunne flyve ud af Toronto kl. 6.00. De Vestindiske øer er amerikansk teritorie så man skal igennem ALLE toldprocedurer. Vi ankom kl. 14.30 på St. Thomas. Turen gik godt, vi havde en mellemlanding i Miami og på den sidste del af turen sov August fra start til slut. Det gjorde det lidt nemmere for han vil gerne ud og se det hele. Landingsbanen på St. Thomas er bygget ud i vandet så det så ud som om vi ville lande på vandet. Den var så smal at selv efter vi var landet kunne man kun se vand.
Lufthavnen var meget lille og helt åben. Skrankerne til check ind stod kun under et halvtag. Der var for en gangs skyld ingen aircondition, men det gjorde ingenting for der var en dejlig frisk brise. luften var varm, men tør så det var ikke ubehageligt.
Vi blev hentet af biludlejningsfirmaet. De kørte os til deres kontor, hvor vi skrev papirerne under. Her fik vi en forsmag på korrekt kørselsetikette. En bus svingede ud lige foran os. Der er venstrekørsel, men bilerne er indrettet til højrekørsel. Man skulle lige vende sig til det.
Vores lettere misbrugte Corolla havde skrammer hele vejen rundt og da Jesper ville starte bilen, skete der ingenting. De vidste godt, at de ikke havde spændt polerne på batteriet. Det blev lige spændt efter og så kunne vi tage afsted. Der var flere knapper på instrumentbrættet der lyste rødt men det tog vi ikke så tungt. Bremser og horn virkede!
Da vi ankom onsdag eftermiddag lå der 5 krydstogtskibe i havnen. De var kæmpestore. De sejlede omkring kl 18.00 og så da lukkede byen også. Det er tydeligt at det meste bliver planlagt for alle krydstogtsturisterne. På øerne kan amerikanerne handle skattefrit saa der er den ene smykkeforretning efter den anden. Der er stor omsætning i luksusvarer og alkohol.
Første aften gik strømmen. Vi var lige kommet tilbage til hotellet og var bare rigtig glade for at vi ikke skulle finde vej i bælgragende moerke. Det kom tilbage efter 45 minutter så det var ikke så slemt. Det er åbenbart normalt, men det skete kun den ene gang for os.
Af dyreliv så vi den første dag en masse høns, en død liguan paa vejen og en enkelt kolibri i haven. Høns, haner og kyllinger går løst rundt. Det virker ikke som om de hører til nogen steder.
Vi bor i Charlotte Amalie, halvvejs oppe på et lille bjerg. Vi har en fantastisk udsigt ud over byen og havnen. Hovedvejene er fine, men sidevejene er sindsygt smalle og kringlede. Man skal helt ud i rabatten, hvis der kommer modkørende. Vi lagde mærke til at de fleste havde sidespejlene klappet ind.
Folk dytter konstant for at advare når de kommer om hjørnet. Der er intet fortov, kun en rende til regnvandet.
Vores værelse er fint. Ingen luksus, men rent og pænt. Det er et lille "hotel" med kun 12 værelser. Det er ejet af et amerikansk par, der bare nyder og gå og sniksnakke lidt med alle.
Vi handlede i det lokale Supermaked Pueblo. Priserne er noget hoejere end hvad man er vant til, men alt bliver ogsaa sejlet til. Selvom de selv avler noget af deres frugt er det stadig dyrt. Indkøbsvognene var meget slidte og de saa ud som om de var samlet fra flere forskellige forretninger. Da vi kom hen til kassen kunne vognen ikke gå igennem på grund af bredden og vi måtte køre hele vejen udenom efter at vi havde fået alle varerne op på båndet.
Så blev det endelig onsdag.... Efter et par timers søvn stod vi op kl. 2 om natten for at kunne flyve ud af Toronto kl. 6.00. De Vestindiske øer er amerikansk teritorie så man skal igennem ALLE toldprocedurer. Vi ankom kl. 14.30 på St. Thomas. Turen gik godt, vi havde en mellemlanding i Miami og på den sidste del af turen sov August fra start til slut. Det gjorde det lidt nemmere for han vil gerne ud og se det hele. Landingsbanen på St. Thomas er bygget ud i vandet så det så ud som om vi ville lande på vandet. Den var så smal at selv efter vi var landet kunne man kun se vand.
Lufthavnen var meget lille og helt åben. Skrankerne til check ind stod kun under et halvtag. Der var for en gangs skyld ingen aircondition, men det gjorde ingenting for der var en dejlig frisk brise. luften var varm, men tør så det var ikke ubehageligt.
Vi blev hentet af biludlejningsfirmaet. De kørte os til deres kontor, hvor vi skrev papirerne under. Her fik vi en forsmag på korrekt kørselsetikette. En bus svingede ud lige foran os. Der er venstrekørsel, men bilerne er indrettet til højrekørsel. Man skulle lige vende sig til det.
Vores lettere misbrugte Corolla havde skrammer hele vejen rundt og da Jesper ville starte bilen, skete der ingenting. De vidste godt, at de ikke havde spændt polerne på batteriet. Det blev lige spændt efter og så kunne vi tage afsted. Der var flere knapper på instrumentbrættet der lyste rødt men det tog vi ikke så tungt. Bremser og horn virkede!
Da vi ankom onsdag eftermiddag lå der 5 krydstogtskibe i havnen. De var kæmpestore. De sejlede omkring kl 18.00 og så da lukkede byen også. Det er tydeligt at det meste bliver planlagt for alle krydstogtsturisterne. På øerne kan amerikanerne handle skattefrit saa der er den ene smykkeforretning efter den anden. Der er stor omsætning i luksusvarer og alkohol.
Første aften gik strømmen. Vi var lige kommet tilbage til hotellet og var bare rigtig glade for at vi ikke skulle finde vej i bælgragende moerke. Det kom tilbage efter 45 minutter så det var ikke så slemt. Det er åbenbart normalt, men det skete kun den ene gang for os.
Af dyreliv så vi den første dag en masse høns, en død liguan paa vejen og en enkelt kolibri i haven. Høns, haner og kyllinger går løst rundt. Det virker ikke som om de hører til nogen steder.
Vi bor i Charlotte Amalie, halvvejs oppe på et lille bjerg. Vi har en fantastisk udsigt ud over byen og havnen. Hovedvejene er fine, men sidevejene er sindsygt smalle og kringlede. Man skal helt ud i rabatten, hvis der kommer modkørende. Vi lagde mærke til at de fleste havde sidespejlene klappet ind.
Folk dytter konstant for at advare når de kommer om hjørnet. Der er intet fortov, kun en rende til regnvandet.
Vores værelse er fint. Ingen luksus, men rent og pænt. Det er et lille "hotel" med kun 12 værelser. Det er ejet af et amerikansk par, der bare nyder og gå og sniksnakke lidt med alle.
Vi handlede i det lokale Supermaked Pueblo. Priserne er noget hoejere end hvad man er vant til, men alt bliver ogsaa sejlet til. Selvom de selv avler noget af deres frugt er det stadig dyrt. Indkøbsvognene var meget slidte og de saa ud som om de var samlet fra flere forskellige forretninger. Da vi kom hen til kassen kunne vognen ikke gå igennem på grund af bredden og vi måtte køre hele vejen udenom efter at vi havde fået alle varerne op på båndet.
29 marts 2011
De sidste par uger er en ny verden aabnet op for August. Han er blevet mobil. Han kravler ikke rigtigt, men han skoejter rundt paa numsen.
Vores gulve er saa glatte at han kan sidde op og hive sig frem. Og det gaar ret staerkt. Han gaar i alle skabe, hylder, poser, under sengen, under sofaen… Det eneste der ikke er lykkedes ham endnu er at fange Juno.
Og det skal vi lige vende os til. DVD'en er blevet rykket ned, skraldespande er forsvarligt laast af og guitaren er pakket vaek.
Det giver ogsaa nogen knubs. For han vil konstant rejse sig op, men balancen er der ikke endnu. Men er meget ihaerdig.
Den ene gang i moedregruppen skubbede han sig hen til en af pigerne, tog hendes lyseroede sut og tog den i munden. Uden toeven. Hun synes det var sjovt.
Og han har faaet hans foerste oel. En Guinness. Eller det vil sige han haeldte den lille bundslat der var tilbage ud over sig selv. Men nok til at han stank af vaertshus.
Men det er haardt at vaere lille mand og aktiv hele dagen. Efter han er blevet mobil er han stortset igen hele tiden. Det bliver man jo sulten af og han spiser alt vi stiller foran ham. I weekenden var paa indisk restaurant og det gled ogsaa ned.
Her til aften tag han de spaede kravle skridt. Vi har haft et vaeddemaal koerende og Ida har nu vundet. Hun sagde d. 27. marts og jeg sagde 3. april.
Vores gulve er saa glatte at han kan sidde op og hive sig frem. Og det gaar ret staerkt. Han gaar i alle skabe, hylder, poser, under sengen, under sofaen… Det eneste der ikke er lykkedes ham endnu er at fange Juno.
Og det skal vi lige vende os til. DVD'en er blevet rykket ned, skraldespande er forsvarligt laast af og guitaren er pakket vaek.
Det giver ogsaa nogen knubs. For han vil konstant rejse sig op, men balancen er der ikke endnu. Men er meget ihaerdig.
Den ene gang i moedregruppen skubbede han sig hen til en af pigerne, tog hendes lyseroede sut og tog den i munden. Uden toeven. Hun synes det var sjovt.
 |
| From Jan-Feb 2011 |
Og han har faaet hans foerste oel. En Guinness. Eller det vil sige han haeldte den lille bundslat der var tilbage ud over sig selv. Men nok til at han stank af vaertshus.
 |
| From Jan-Feb 2011 |
Men det er haardt at vaere lille mand og aktiv hele dagen. Efter han er blevet mobil er han stortset igen hele tiden. Det bliver man jo sulten af og han spiser alt vi stiller foran ham. I weekenden var paa indisk restaurant og det gled ogsaa ned.
Her til aften tag han de spaede kravle skridt. Vi har haft et vaeddemaal koerende og Ida har nu vundet. Hun sagde d. 27. marts og jeg sagde 3. april.
14 februar 2011
Den foerste tand
Sidste uge var August en storrere udfordring end normalt. Han har faaet den foerste tand. Vi maa ikke se den, men vi kan maerke den. Det er gaaet lidt ud over nattesoevnen, som i forvejen ikke var noget at prale af....
Roen er saa smaat ved at vaere forbi. I soendags kravlede han de foerste meter. Eller dvs. skubbe sig bagud med haenderne. Men saa godt som kravle er det vel.
August er ogsaa blevet god til at vende sig om maven, han goer det naemest saa snart at vi ligger ham ryggen. Problemet er bare at han har glemt, hvordan han kommer tilbage igen.
Som i kan se paa billederne er han helt fjollet med min guitar. Naar han gaar rundt, dvs vi holder ham, ja saa gaar han lige hen til guitaren. Uden toeven. Men han noejes med at oeve akkorder, altsaa greb om guitaren, der bliver ikke slaaet paa strengene endnu.
Han er ogsaa ved at blive lidt langhaaret, det minder en del om farfar's garn i halvfjerdserne.
Roen er saa smaat ved at vaere forbi. I soendags kravlede han de foerste meter. Eller dvs. skubbe sig bagud med haenderne. Men saa godt som kravle er det vel.
August er ogsaa blevet god til at vende sig om maven, han goer det naemest saa snart at vi ligger ham ryggen. Problemet er bare at han har glemt, hvordan han kommer tilbage igen.
Som i kan se paa billederne er han helt fjollet med min guitar. Naar han gaar rundt, dvs vi holder ham, ja saa gaar han lige hen til guitaren. Uden toeven. Men han noejes med at oeve akkorder, altsaa greb om guitaren, der bliver ikke slaaet paa strengene endnu.
 |
| From Januar 2011 |
Han er ogsaa ved at blive lidt langhaaret, det minder en del om farfar's garn i halvfjerdserne.
09 januar 2011
Julen 2010
God Jul og Godt Nytaar til jer alle sammen.
Vi kom godt hjem og hverdagen er saa smaat begyndt igen. Ida skal vende sig til at gaa derhjemme og jeg skal vende mig til at skulle op kl. 6...
Vi holder forsinket Julefrokost for venner herovre naeste weekend, saa der er allerede noget at se frem til.
Vi fik i vanlig stil taget alt for mange billeder i Julen.
Og et lille juleklip...
Genvej til alle vores billeder fra Julen
Abonner på:
Opslag (Atom)