Kl. 10 torsdag aften gik stroemmen. Den aften havde vi -20 grader. Men vi gik i seng, pakket godt ind i nattoej, mormor's hjemmestrikkede sokker og taepper.
Det var en kold nat.
Naeste morgen var vi nede paa 5 grader i sovevaerelset. Og der var stadig ingen stroem. Vores gasfyr kraever stroem, heldigvis var der stadig varmt vand. Det bedste bad jeg har taget i lang tid. Jeg ved stadig ikke hvordan Ida fik toerret haaret.
Men vi kom op og fik taendt nogle stearinlys. Man har ikke rigtig lyst til cornflakes og kold maelk efter saadan en nat. Saa vi tog paa arbejde. Ida og Juno fik bilen og jeg ville ta subwayen. Det viste sig at det meste af den vestlige del af Toronto var uden stroem, 100.000 mennesker og selvfoelgelig var subwayen ogsaa nede.
Det tog mig 2 1/2 time og noget af en omvej at komme paa arbejde.
Ida tog Juno med paa arbejdet, hun skulle selvfoelgelig ikke gaa hjemme og hundefryse. :o). Juno fik sit eget kontor og det passede prinsessen godt.
Stroemmen kom tilbage omkring middagstid. Heldigt, for roerrene var saa smaat begyndt at fryse. Vores udlejer gik igang med en haartoerrer og fik toeet dem op efter et par timer.
Da vi kom hjem fra arbejde var varmen tilbage igen.
Et vandroer var sprunget taet paa en transformator station. Det var nok til at moerkligge en hel bydel.
Og igen i aar har vi sne i bunkevis. Haven er mere eller mindre helt fyldt op. Og det er efterhaanden ved at vaere lidt problematisk at parkere paa vejen.
Bevis:
Det er godt nok ikke Ontario. Det er en isbryder paa skinner i Rocky Mountains, faktisk ret taet paa et af vores stop da vi paa de kanter sidste sommer. Eftersignende kom de igennem. Men saadan ser 3-4 meter sne altsaa ud...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar