Idas foesdag, nummer 28

Vi fandt ud mens vi var I danmark, at der er enkelte haardnakkede der ikke la sig gaa paa af de manglende opdateringer og fortsat laeser vores hjemmeside.

Saa vaersagod:

Turen tilbage over atlanten gik noget bedre, paa trods af at min side mand kun havde betalt 3000 for den billet jeg havde betalt 5000 for, aaaerrrgghh. Mit naerrige soenderjydske hjerte slog lige en kolboette.
Men jeg fik da plads ved noedudgangen gik det.

Men foerste dag job var lidt af en kickstarter. Et af mine projekter skulle sendes ned til kunden og en mine kollegaer havde oedelagt en motor I en tryktest. Saa jeg fik nogle hektiske timer. Men det lykkedes at faa det meste klar.

Ellers er vi hurtigt faldet tilbage I den daglige trummerum. Vores udlejere havde lakeret alle gulve og malet hvor der traengte saa det var som at komme hjem til en ny lejlighed.

Jeg er igen I aar gaaet igang med at finde en badminton klub. Der er ikke saa mange klubber der har traening og spiller turnering uden at det bliver elite. Og det er lige en tand for serioest :-). Men jeg har en squash makker fra fodbold, saa maaske bliver det bare ved det.

Ellers holdte vi foedsdagfest for Ida i gaar. Vi fejrede med boller, kagekone og lagkage, bedre bliver det ikke.
Vi havde ogsaa paelaegschokolade, soenderjydsk spegepoelse og hjemmelavet marmelade. Og sammen med frisk bagte boller saa kan det kun blive godt.

Der lidt billeder her: http://picasaweb.google.com/TexoJK

Ida havde en god dag og vi hyggede os. Jeg gav hende en tur i teateret og hun fik ogsaa en bog, bluse og tur med veninderne i spa.

Naar stroemmen gaar...

Som om det ikke er koldt nok herovre, fandt vi i sidste uge ud af hvor undervurderet stroem er.

Kl. 10 torsdag aften gik stroemmen. Den aften havde vi -20 grader. Men vi gik i seng, pakket godt ind i nattoej, mormor's hjemmestrikkede sokker og taepper.

Det var en kold nat.

Naeste morgen var vi nede paa 5 grader i sovevaerelset. Og der var stadig ingen stroem. Vores gasfyr kraever stroem, heldigvis var der stadig varmt vand. Det bedste bad jeg har taget i lang tid. Jeg ved stadig ikke hvordan Ida fik toerret haaret.

Men vi kom op og fik taendt nogle stearinlys. Man har ikke rigtig lyst til cornflakes og kold maelk efter saadan en nat. Saa vi tog paa arbejde. Ida og Juno fik bilen og jeg ville ta subwayen. Det viste sig at det meste af den vestlige del af Toronto var uden stroem, 100.000 mennesker og selvfoelgelig var subwayen ogsaa nede.
Det tog mig 2 1/2 time og noget af en omvej at komme paa arbejde.

Ida tog Juno med paa arbejdet, hun skulle selvfoelgelig ikke gaa hjemme og hundefryse. :o). Juno fik sit eget kontor og det passede prinsessen godt.

Stroemmen kom tilbage omkring middagstid. Heldigt, for roerrene var saa smaat begyndt at fryse. Vores udlejer gik igang med en haartoerrer og fik toeet dem op efter et par timer.

Da vi kom hjem fra arbejde var varmen tilbage igen.

Et vandroer var sprunget taet paa en transformator station. Det var nok til at moerkligge en hel bydel.

Og igen i aar har vi sne i bunkevis. Haven er mere eller mindre helt fyldt op. Og det er efterhaanden ved at vaere lidt problematisk at parkere paa vejen.

Bevis:




Det er godt nok ikke Ontario. Det er en isbryder paa skinner i Rocky Mountains, faktisk ret taet paa et af vores stop da vi paa de kanter sidste sommer. Eftersignende kom de igennem. Men saadan ser 3-4 meter sne altsaa ud...