Jasper, AB

27-august - Columbia Icefield

Så er det tidligt op og af sted. Jesper har booket en tur på Athabasca Gletsjeren i Jasper National Park med guide.
Den sidste morgen i Golden er vi oppe og få morgenmad i huset, og vi falder selvfølgelig i snak med Stan, der er pensioneret meteorolog og har fire børn der bor i henholdsvis Seattle, New York Vietnam og Etiopien, så tidsplanen blev allerede her spoleret lidt.

Man kan kun komme helt op og gå på gletsjeren med guide. Turen er planlagt til at tage 3-4 timer. Vi får udleveret ekstra udstyr. Mine vandresko blev ikke godkendt, så jeg må låne støvler. Vi får også begge handsker, huer, overtræksbukser og pigge til at spænde på skoene. Det er farligt at gå på gletsjere og det får vi at se ikke langt oppe. Det de kalder Millwells, helt runde gletsjerspalter er overalt, og de er svære at spotte. Man kan gå næsten lige forbi uden at se dem. Der har været ulykker i nyere tid. I 2001 faldt en niårig dreng igennem og han var død før de fik ham fisket op. Gletsjeren er på det tykkeste sted omkring 300 meter tykt. Mange af hullerne går helt til bunden, så der er ingen chance før overlevelse, hvis du falder. På billederne kan i se hvor tæt vi er på.
Gletsjerne har det her flotte blå skær, og at stå midt i det er helt utroligt. Det skinner fra alle sider. Denne her tur er helt klart et af højdepunkterne.

Vi fortsætter herefter turen mod Jasper, hvor vi skal bo de næste tre nætter. Undervejs stopper vi ind forbi Athabasca Falls. Vandet der kommer fra gletsjerne har en helt speciel turkis farve. Det kommer fordi isen undervejs tager noget der hedder tilt med sig når det arbejder sig ned af bjergsiden, og det er det der gør vandet turkis når lyset rammer.
Vi har læst i alle vores guidebøger at Jasper er en lille stille by med kun 5000 fastboende. Det med de fastboende er sikkert rigtigt, men de lejer næsten alle sammen værelser ud. Så med folkene fra hotellerne, hytterne og campisterne er her rigtig mange mennesker på et meget lille sted.
Da Nationalparkerne blev grundlagt var der mange mennesker, der så mulighederne og købte grunde, byggede hoteller osv. specielt i Banff. Efter et par år kunne man godt se, at det gik for stærkt, så man lavede en lov, der sagde at man ikke kan bygge nyt i nogen nationalparker. Man kan renovere sit hus med en tilladelse, men det er det hele.
Jasper havde ikke nået at vokse sig særlig stor, så det grunden til, at den stadig er så lille, som dem er. Men vi vil ikke kalde den stille.

28-august - Tramway

Vi har besluttet os for at starte vores første dag i Jasper med en tur op med gondolen til Whislers Mountain. Gondolen tog os op 2200 meter over havets overflade og vi fortsatte herefter til fods lidt længere op. Jesper gik helt toppen mens jeg ventede på halvvejen. Det var hundekoldt. 2 plusgrader var alt hvad det kunne blive til og det blæste en halv pelikan. Vi tog en suppe i restauranten for at få varmen og gik ned til gondolen for at komme ned igen. Da vi stod inde i gondolen sagde guiden, at de lige havde fået besked på at indstille alt. Det blæste for meget til at gondolen kunne køre. Vi fik pænt besked på at gå ud igen og vente til vinden tager af.. De to unge guider havde godt styr på folk og ingen fik lov til at snige sig foran i køen, da vi efter lidt mere end to timer fik lov til at komme ned igen. Det skal nævnes, at man også kunne vælge at gå ned. Denne tur ville tage omkring tre timer. Det passede ikke helt ind i vores planlægning men vi valgte alligevel at tage videre til vores andet stop, som er Mount Edith Cavell og Angel Lake.

Fra Mount Edith er der 3 gletsjere lige over Angel Lake, og herfra falder der om eftermiddagen stykker af is ned i søen. Det er meget smukt og fugle og jordegern er så tamme at de næsten tog maden ud af hænderne på os. Om aftenen da vi kom hjem gik der 6 wapitier rundt inde i byen næsten lige der hvor vi bor. En wapiti er et stort rådyr. Vi ved ikke hvad forskellen er udover at de er større

29-aug - Wild Life Tour

Turen startede 6.45 om morgenen så endnu engang måtte vi tidligt op. Denne morgen ar der frisk sne på bjergene. Det havde regnet i byen, men oppe på bjerget var det altså sne.
Vi har set bald eagles (hvidhovedede havørne), wapiti, blue herons (blå fiskehejrer), en bæver dæmning, bjørnekradsmærker, reder fra fiske ørne og to andre slags ørne. Vi lærte en masse om dyrelivet i parken. Og guiden var god til at fortælle.
Efter 2,5 time var vi tilbage i Jasper, hvor vi besluttede os for at få lidt morgenmad.

Herefter kørte vi mod Maligne Canyon hvor vi gik en tur. Vi løb ind i mindst 25 tyskere, dem er der godt nok mange her i Jasper. I det hele taget er der rigtig mange mennesker. De mest populære stier er meget travle, men så snart man går en lidt længere rute er her næsten ingen. Så gik turen til Maligne Lake, som efter sigende skulle være noget af det flotteste i Jasper National Park. Og det var også smukt. Vejret var lidt imod os, men det gik. På vej til Maligne Lake kørte vi forbi en anden sø, Medicine Lake. Det specielle ved denne, er at den hvert år sidst på sommeren bliver drænet af underjordiske gange og huler, så den bliver helt tørlagt. Noget af vandet var det vi så løbe gennem Maligne Canyon.
Vi var tilbage igen ved femtiden, og nu er vi helt færdige. Planen er at få pakket lidt og så tidligt i seng, så vi kan komme tidligt af sted i morgen.